omnibusavis

Artikelstart

En omnibusavis er en moderne dagbladstype af den mest generelle karakter. Omnibusavisen behandler samtlige emner, der betragtes som interessante for offentligheden, og benytter et bredt spektrum af journalistiske genrer: nyheder, baggrundsartikler, analyseartikler, ledere, læserbreve, featureartikler, interview etc.

I Danmark skabtes den moderne omnibusavis efter engelsk og amerikansk forbillede omkring 1905 som afløser for partipressen ved Henrik Cavlings omlægning af Politiken. Denne dannede skole for det meste af den øvrige danske presse, hvor stort set samtlige aviser i dag har omnibuskarakter, evt. som provinsaviserne med særlig vægt på det lokale stof. Den rendyrkede omnibusavis er i dag repræsenteret ved Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig