En omnibus er en stor, lukket vogn til offentlig personbefordring.

Faktaboks

Etymologi
Ordet omnibus er latin og betyder 'for alle', dativ pluralis af omnis 'al'.

De oprindelige omnibusser, der kom frem i 1840'erne, var hestetrukkede; se hesteomnibus. De fik fra 1860'erne hård konkurrence fra sporvognene og forsvandt efterhånden helt.

Først i begyndelsen af 1900-tallet kom der omnibusser udstyret med forbrændingsmotor i drift på linjer med svagere passagerbelægning. De mindre omnibusser i landdistrikterne kaldtes ofte omnibiler, senere rutebiler.

Omnibusserne fik stor udbredelse i mellemkrigstiden, men 2. Verdenskrig satte med brændstof- og gummirestriktioner en midlertidig stopper for udviklingen. Fra 1950'erne fortsatte væksten i antallet af omnibusser og omnibuslinjer. Fra 1970'erne bruges ordet bus som fællesbetegnelse for omnibusser og rutebiler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig