Omlastningsklausul, bestemmelse i et søtransportdokument, et konnossement, der giver rederen ret til at benytte et andet skib til at få ladningen frem til bestemmelsesstedet end det, som var aftalt i kontrakten. Omlastningsklausuler er almindelig anvendt i søtransportdokumenter inden for den del af skibsfarten, der vedrører linjefart. Se også Conlinebill.