Oliemaling, oprindelig maling med bindemiddel af tørrende olier, fx linolie eller blandinger heraf med linoliefernis og linoliestandolie; senere betegnelse for alkydoliemaling eller "syntetisk oliemaling". Den oprindelige oliemaling påkalder sig fornyet interesse som miljøvenlig maling, idet den kan fremstilles uden opløsningsmidler. Den tørrer langsomt og benyttes især udvendigt til trævinduer. Se også maling.