Oliefyr til industriel brug (fabrikat Weishaupt). I denne type pumpes mere olie ind bag dysen, end der går ud i flammen; den overskydende olie recirkuleres. I luftpladen, også kaldet blandeskiven, er der en krans af radiære slidser, hvorigennem luften strømmer ud og blander sig med skyen af oliedråber. Før olien strømmer ud gennem dysens hul, sættes den i hurtig rotation ved passage af hvirvelkammeret.

.

Oliefyr. Her ses hvirvelkammer og dyseplade. Fyret kan brænde kg olie pr. time.

.

Oliefyr, fyr, hvori opvarmningen sker ved forbrænding af olie. Der bruges en række forskellige kvaliteter af brændselsolie fra relativt lette destillater som petroleum og gasolie til svær fuelolie. De lette olietyper bruges i små og mellemstore fyringsanlæg, til boligopvarmning og i små industrielle fyr. Fuelolier bruges i store industrielle fyr, navnlig i dampkedelfyr i fabrikker og i kraft- og kraftvarmeværker. Den svære fuelolie er ved almindelig temperatur tyktflydende, undertiden næsten fast, og den må forvarmes, før den føres til fyrets brænder.

Petroleum og let gasolie kan brændes i fordampningsbrændere, hvor olien brænder i en lille ildfast skål. Denne type fyr kaldes pottefyr og blev ofte brugt i villafyr, da oliefyr blev udbredt til boligopvarmning i 1950'erne. Ret hurtigt blev det dog fortrængt af trykforstøvningsfyret med forstøvningsbrænder, hvor olien fordeles i meget små dråber, før den føres ind i flammen. Alle brændselsolietyper kan brændes med forstøvningsbrændere, og forstøvningen kan foregå på flere måder. Vigtigst er trykforstøvning, hvor olien ved at pumpes med højt tryk (7-30 bar) til flammen igennem en dyse (forsnævring) får stor hastighed. Dysen er udformet på en sådan måde, at oliestrømmen sættes i hurtig rotation, hvorved den splittes op i dråber. Forbrændingsluften tilføres gennem en krans af ledeplader omkring dysen, således at oliedråberne danner en kegleformet sky.

Rotationsbrænderen er en forstøvningsbrænder, hvor en skålformet beholder roterer hurtigt om et vandretliggende rør, hvorigennem olie føres frem. Olien slynges ud fra skålens kant og fordeles derved i dråber. Den tilførte luftstrøm danner også her en kegleformet sky af dråber.

Styringen af olietilførslen kan ske på flere måder. Simplest er styring af det tryk, hvormed olien føres til brænderen. Med en given dysestørrelse bestemmes oliemængden af trykket bag dysen, forudsat at oliens temperatur og dermed dens viskositet er konstant. For den ikke-roterende forstøvningsbrænder er der dog grænser for, hvor meget trykket kan sænkes, uden at det går ud over forstøvningens effektivitet. I anlæg med meget store olieforbrug, fx kraftværkskedler, er der normalt adskillige oliebrændere i samme kedel. Styringen kan da ske trinvis ved ud- og indkobling af en eller flere brændere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig