Oldowankultur, kultur med den ældste fremstilling af simpelt tildannede redskaber, pebble tools, blandt de tidlige mennesketyper, Homo habilis og Homo erectus, for ca. 2,4-0,5 mio. år siden, opkaldt efter fund fra Olduvai-kløften i Tanzania. Betegnelsen knytter sig til fund fra den ældste del af palæolitikum i Afrika og Asien før fremkomsten af håndkiler.