oikumene

Oikumene, oldgræsk betegnelse for "den beboede verden". I arkaisk tid opfattede grækerne jordoverfladen som endefladen af en cylinder og mente, at oikumene var den beboede del af et cirkelformet kontinent omgivet af verdenshavet, Okeanos.

I løbet af klassisk tid vandt det synspunkt frem, at Jorden var en kugle, og oikumene det beboede bælte omkring ækvator, som mod nord og syd var afgrænset af øde landstrækninger. Oikumenes grænser i hhv. øst og vest var Indien og Spanien, hvis indbyggere kunne kaldes antipoder, egl. de, der går med fødderne modsat. I romersk kejsertid blev oikumene hyppigt brugt om Romerriget og dets befolkning.

Om oikumene i Det Nye Testamente i betydningen menneskeheden, se økumeni.