ofitter

Ofitter, samlebetegnelse for flere gnostiske sekter, der i deres kult og myter brugte slangen, deraf betegnelsen slangebrødre.

Faktaboks

etymologi:
Ordet ofitter kommer af græsk ophis 'slange' og -it.

Ofitter eksisterede fra 100-t. til 500-t. og var i deres kult påvirket af mysteriereligionerne. I deres kosmologi var skaberguden ond, og derfor blev slangen som oprørssymbol udtryk for det godes princip.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig