Odel, (oldn. óðal, oldhty. uodal 'arvegods', beslægtet med adel), fuld, selvstændig jordejendomsret, der er knyttet til slægten (stamarvegods). Odel bruges også om den arve- eller forkøbsret, som et medlem af en slægt har til slægtens ejendom, og endelig om selve jordejendommen. Som juridisk begreb kendes odel især fra norsk ret i middelalderen, og bestemmelserne om odel fandt også anvendelse i de norske Vesterhavsriger, dvs. Færøerne, Island, Orkney og Shetland — de to sidste steder hævder stadig udal law. På Færøerne kaldes privatejet jord (i modsætning til kongsjord) stadig óðalsjørð. I Norge er odel retligt defineret i Odelsloven af 1974. Se også odelsret.