Objektorienteret programmering, OOP, programmeringsparadigme, der er knyttet til bestemte programmeringssprog (bl.a. C++, Simula og Smalltalk). I disse sprog kan man definere klasser, der beskriver en samling af tilgængelige operationer (metoder), som virker på tilstande, der er skjult for omgivelserne. Fx vil klassen af brøker have en tilstand beskrevet ved tæller og nævner, og metoderne kan være de fire regnearter; kun de kan ændre tæller og nævner. Man får en indkapsling af tilstandsvariable, hvilket gør OOP til et kraftfuldt modelværktøj. Ud fra klassebeskrivelsen kan man skabe objekter med hver sin tilstand (i eksemplet konkrete brøker som 1/2, 4/7 o.l.). Et vigtigt aspekt af OOP er nedarvning, der gør det muligt at skabe hierarkier af klasser. En underklasse arver metoder og tilstand fra sin overklasse og kan selv definere nye metoder og tilstandsvariable. Nedarvning kan bruges til at udtrykke relationer som klassifikation, specialisering og generalisering.
objektorienteret programmering
Objektorienteret programmering. Eksempel på objektorienteret klassifikation: Klasserne mand og kvinde arver fra klassen person og er specialiseringer af denne. Person er en generalisering af mand og kvinde. Under den stiplede linje er vist nogle objekter. Anonym er en ikke kønsdefineret person og har derfor ikke de (kønsbestemte) metoder og tilstandsvariable, der er specielle for klasserne mand og kvinde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.