ob-

Artikelstart

Ob- er et latinsk og internationalt præfiks, der ofte betegner, at noget udgør en hindring eller dækker for noget, fx obstruktion 'hindring' (af latin struere 'bygge op') og objekt 'genstand' (af latin iacere 'kaste', egentlig noget, der er lagt frem for eller imod iagttageren).

Faktaboks

Etymologi
Ob- kommer af latin ob 'hen til, foran, på grund af'. Det er beslægtet med græsk epi-.

Ved assimilation fås off-, okk- og opp-, fx officer (af latin officium 'pligt, tjeneste', egentlig 'modydelse'), okklusion 'tillukning' (af latin claudere 'lukke') og opposition 'modsætning' (af latin opponere 'stille sig imod').

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig