Nævn, særlige organer i den offentlige forvaltning. Der sondres ofte mellem administrerende og domstolslignende nævn. Inden for statsadministrationen findes et stort antal nævn, hvoraf nogle træffer afgørelse som førsteinstans, fx fredningsnævn, mens andre fungerer som klageinstans, fx Miljøklagenævnet.
Nævn er kollegiale organer, dvs. at de er sammensat af flere personer, og at deres afgørelser som udgangspunkt træffes ved afstemning. Nævn er endvidere uafhængige, dvs. at de ikke kan modtage tjenestebefalinger fra en minister eller andre, og deres afgørelser kan ikke uden lovhjemmel påklages til en anden forvaltningsmyndighed.
Det er ofte interesserepræsentanter og særligt sagkyndige samt i nogle tilfælde dommere, der er medlemmer af nævn. Et nævn kan normalt kun oprettes med hjemmel i lov. Også i det kommunale regi findes nævn, fx skolebestyrelser og børn- og unge-udvalg.
Inden for statskundskaben betragtes nævn sammen med råd som interorganisatoriske organer, dvs. mødested eller arenaer for forskellige samfundsmæssige interesser, ofte set som et led i neokorporatisme. Se også ministerium, ministerialsystem og råd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.