Næstsøskendebørn er børn af en persons fætter eller kusine. Næstsøskende er en ældre betegnelse for en persons fætre og kusiner.

Ens kusine, som er datter af ens fars eller mors søster eller bror, blev tidligere også kaldt næstsøster. Ens kusines børn er således ens næstsøskendebørn. Næstsøskendebørn blev til tider også brugt om børn af ens forældres fætre eller kusiner.

I forhold til slægtskab til en persons egne børn, kaldes næstsøskendebørn også grandfætre og grandkusiner; det er dog ikke en almindelig brugt betegnelse. En persons søsters eller brors børn (søskendebørn) er fætre og kusiner til egne børn.

Biologisk beslægtet næstsøskendebørn og søskendebørn er del af en persons konsanguinale eller blodsbeslægtede slægtskab, hvor søskendebørn (fætre og kusiner) deler bedsteforældre, mens næstsøskendebørn (grandfætre og grandkusiner) deler oldeforældre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig