Nærsynethed, myopia, brydningsfejl i øjet kendetegnet ved, at øjeæblet er for langt i forhold til lysets brydning i øjets hornhinde og linse. Misforholdet mellem øjets længde og lysets brydning i øjet kan også udtrykkes ved, at øjets brydende kraft er for stor, hvilket bevirker, at billedet på nethinden ikke er i fokus. En nærsynet person ser sløret på afstand, hvorimod synet på nært hold er skarpt. Når alderssynet indfinder sig, vil den nærsynede ofte kunne læse uden briller, hvilket undertiden mistolkes derhen, at nærsynethed ophæves af alderssynet. For at se skarpt på afstand må en nærsynet bruge briller eller kontaktlinser, som reducerer øjets brydning, dvs. spredelinser. Nærsynethed måles i enheden dioptrier (D) og angives med et minustegn foran talværdien.

Forekomst

Nærsynethed kan være medfødt, men opstår oftest i skolealderen, og for hvert klassetrin øges antallet af nærsynede elever, ligesom graden af nærsynethed tiltager. I Danmark er ca. 20 % af de unge nærsynede ved afslutningen af folkeskolen. Mange undersøgelser har vist, at der blandt universitetsstuderende er endnu flere nærsynede. Dette er især udtalt i Østen, og blandt studerende i Taiwan og Hongkong er hyppigheden af nærsynethed over 90 %.

Lave grader af nærsynethed kan opfattes som en biologisk variation, men ved høje grader af nærsynethed øges risikoen for komplikationer i form af nethindeløsning, blødninger i nethinden og grøn stær, hvilket i værste fald kan forårsage alvorligt synshandicap.

Årsager

Der er forskellige opfattelser af årsagen til nærsynethed. Teorierne er et eksempel på den klassiske diskussion om arv og miljø. Tilhængere af en genetisk årsag fremhæver, at nærsynethed ofte optræder inden for enkelte familier, og tvillingeundersøgelser peger også i retning af en arvelig faktor. Omvendt tyder en næsten epidemilignende forekomst af nærsynethed blandt yngre inuitter i Canada og Grønland på, at miljøfaktorer har betydning. Betydningen af nærarbejde, især læsning, har været diskuteret i næsten 100 år uden at blive endeligt klarlagt. Tillukning af det ene øje hos unge forsøgsdyr fremkalder kraftig nærsynethed som følge af en øget længdevækst af øjet. Dette tyder på, at selve synsprocessen har betydning for udviklingen af øjets længdevækst og dermed dets optiske egenskaber.

Forebyggelse

I de industrialiserede lande udgør nærsynethed både et sundheds- og et samfundsøkonomisk problem. I begyndelsen af 1900-t. indførtes en række skolehygiejniske foranstaltninger med det formål at reducere forekomsten af nærsynethed, og i 1920'erne opstod en bevægelse, hvis tilhængere dyrkede forskellige former for øjengymnastik for at hindre udviklingen af nærsynethed. Senere har man forsøgt brillebehandling med dobbeltslebne glas for at aflaste øjets fokusering ved læsning eller anvendelse af øjendråber med atropin for at lamme øjets nærindstilling (akkommodation). Ingen af disse metoder har dog været i stand til at forebygge eller begrænse udviklingen af nærsynethed.

Behandling

Nogle, især yngre mennesker, har svært ved at affinde sig med at bruge briller eller kontaktlinser. Der er derfor et marked for operationer mod nærsynethed. Med laserlys er det på få sekunder muligt at ændre hornhindens lysbrydende egenskaber, således at nærsynetheden ophæves. Som alternativ kan der indlægges en plasticlinse forrest i øjet for at ændre dets brydende kraft. Laseroperationerne har kun få komplikationer, men for begge behandlingers vedkommende er langtidsvirkningerne endnu ukendte, og i fagkredse er der delte meninger om disse indgreb, der kun i begrænset omfang udføres inden for det offentlige sundhedsvæsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig