Nålebinding er en af de ældste tekstilfremstillingsteknikker, som vi kender. Den er kendt og har været anvendt over alt på jorden, og den har været brugt til fremstilling af tekstiler, men også kurvevarer. I Danmark har den været i brug siden stenalderen, men er nu så godt som glemt i Danmark.
i Sverige som vantsöm.
Nålebinding. 1 Trådens forløb gennem to masker. 2 Nålen angiver, hvordan den næste maske dannes; hver maske spænder over tre slyng. 3 Næste række er påbegyndt. Maskerne kan også sys i ring.
Nålebinding sys med en grov synål af træ eller ben. Tråden lægges i løkker, som derefter sys sammen med forskellige sting. Man syr med ret korte tråde, som efterhånden føjes sammen. Teknikken er langsommelig sammenlignet med for eksempel strikning.
Man kan anvende mange forskellige sting til nålebinding, og teknikken har mange variationer. Nogle af dem får arbejdet til at ligne strikning. Det har gennem tiden ført til mange forvekslinger af især ældre nålebundne og strikkede genstande. Men nålebundne tekstiler kan ikke trevle op på samme måde som strikkede, idet stingene danner maskerækker med afsluttede masker, som næste række sys ned i. Af samme grund er det derfor også mere besværligt at pille op i nålebinding, hvis man har lavet en fejl.
Man kan sy rækkerne fladt, hvor arbejdet vendes for hver række, eller rundt.
Det ældste kendte fund af nålebundne genstande er fra ca. 4000 før vores tidsregning. De består af nogle fragmenter fra Tybrind Vig boplads på Vestfyn. Tekstilfragmenterne er fremstillet i en variation af nålebinding, og da de var i funktion, har de formentlig været brugt som lastnet.
I hele Norden har nålebinding været brugt til især mindre beklædningsgenstande såsom huer, vanter, sokker og indlægssåler til sko. Det har primært været uldgarn, der er blevet brugt, fordi teknikken er velegnet til slidstærkt og isolerende stof. Nålebinding er i dag lidt mere udbredt både i Sverige og i Norge end i Danmark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.