Nytteplanter, vilde eller dyrkede planter, som udnyttes af mennesket. Nytteplanter omfatter næringsplanter, der indgår i vor føde, nydelsesplanter, tekniske planter, lægeplanter og prydplanter. De fleste nytteplanter er i dag højt forædlede. Vildtvoksende planter bruges dog stadig som bladgrøntsager og lægeplanter. Se også frugtavl.