nyreinsufficiens

Nyreinsufficiens, nyresvigt, uræmi, nedsat eller helt ophørt nyrefunktion, hvilket medfører ophobning af nedbrydningsprodukterne urinstof og kreatinin, vanskeligheder ved at udskille lægemidler samt regulere blodets indhold af kalium og fosfat, forstyrrelser i væskebalancen, evt. med udvikling af væskeansamling (ødem), øget surhedsgrad af blodet (se acidose), abnormt calciumstofskifte samt forstyrrelser i dannelsen af erythropoietin og kønshormoner. Graden af nyreinsufficiens kan fastslås med nyrefunktionsundersøgelser. Se også nyre.

Symptomerne på nyreinsufficiens er uoplagthed, almen utilpashed, træthed, madlede, kvalme, hudkløe og evt. ødemer. Tilstanden er i reglen ledsaget af blodtryksforhøjelse. Ubehandlet fører totalt ophørt nyrefunktion til døden i løbet af 7-10 dage.

Årsagerne til nyreinsufficiens kan være akutte, fx akut nyrebetændelse, lavt blodtryk i forbindelse med store blodtab eller blodforgiftning (shocknyre) eller vanskeliggjort urinafledning pga. sygdomme i de fraførende urinveje, typisk prostatasygdom. Kronisk nyreinsufficiens kan optræde som led i kronisk nyrebetændelse, cystenyresygdom og diabetes mellitus (sukkersyge).

Behandlingen af den kroniske nyreinsufficiens omfatter protein-, kalium- og fosfatbegrænset diæt, erythropoietin, lægemidler til korrektion af calcium- og fosfatstofskiftet og surhedsgraden samt lægemidler til behandling af blodtryksforhøjelse. I udtalte tilfælde desuden dialyse og evt. nyretransplantation (se transplantation (nyre)).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig