Nutation. Præcession og nutation af en spinnende top med masse m og impulsmoment L. Nutationen skyldes, at toppen ved et stød er startet med en svag rotation om en akse vinkelret på figuraksen. Præcessionen skyldes et kraftmoment fra tyngdekraften, der har størrelsen m∙g.

.

Nutation, (af lat. nutare 'bevæge sig frem og tilbage, vakle, nikke'), i fysikken en periodisk svingning af akseretningen for en roterende snurre.

Impulsmomentet for en snurre, som roterer hurtigt om sin symmetriakse (figuraksen), er rettet efter denne. Er snurren ikke påvirket af noget kraftmoment, holder impulsmomentet sin retning i rummet (se mekanik). I praksis er det imidlertid vanskeligt at starte en rotation alene om figuraksen; som regel får rotationen en mindre komposant efter en akse vinkelret på figuraksen. Impulsmomentet ligger da stadig fast i rummet, men falder ikke sammen med figuraksen, hvis endepunkt drejer sig i en cirkel omkring impulsmomentet, der virker som en usynlig akse. Disse kredsbevægelser af figuraksen kaldes nutationer.

Er snurren påvirket af et kraftmoment fra en ydre kraft, drejer impulsmomentet sig i dettes retning (se præcession). Figuraksen nuterer da om impulsmomentet, som igen drejer sig om den ydre krafts retning.

Jorden er en snurre og har gyroskopiske effekter overlejret på sin banebevægelse. Den egentlige (momentfri) nutation bevirker, at jordaksen drejer sig med en periode på 420 dage. Astronomien omtaler også drejninger af jordaksen, der skyldes Månens bevægelse, som nutationer; deres periode er 18,6 år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig