Nubisk, sproggruppe af den østsudanske sprogfamilie i den nilo-sahariske sprogæt. De nubiske sprog, der omfatter sprogene nobiin, kenzi-dongolawi, midob, kordofan-nubisk og det nu uddøde birgid, tales langs Nilen i det sydlige Egypten og i det nordlige Sudan, i Dar Nuba i Sudan og i Darfurregionen vest derfor. Oldnubisk, en tidligere form af nobiin, var ca. 500-1400 skriftsprog i områdets kristne kongedømmer.