Artikelstart
Novellefilm, kort fiktionsfilm; betegnelsen opstod i 1960'erne, men genren er ældre. Især filmskolerne har dyrket novellefilmen; Roman Polanskis To mænd og et skab (1958) og Lars von Triers Nocturne (1980) er eksempler. Anden kort fiktion i dansk film omfatter fx Carl Th. Dreyers De naaede Færgen (1948), efter Johannes V. Jensen, og Thomas Vinterbergs Drengen der gik baglæns (1994).
Da man i 1994 oprettede institutionen Novellefilm (opr. Dansk Novellefilm), fik genren en renæssance i Danmark, bl.a. med Jens Arentzens (f. 1958) Blomsterfangen (1996), Peter Bays (f. 1957) Fede Tider (1996) og Lotte Svendsens Royal blues (1997). Anders Thomas Jensens (f. 1973) Valgaften (1998) vandt i 1999 en Oscar som bedste kortfilm. Novellefilm blev nedlagt 2002.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.