Notifikation, i diplomatiet en stats meddelelse til andre stater om visse kendsgerninger eller begivenheder. En notifikation kan være obligatorisk, fx når flere stater indgår en traktat, og en af dem som depositarmagt påtager sig at give andre notifikation om de øvrige landes ratifikation eller tiltrædelse, eller frivillig, fx notifikation om skifte af statsoverhoved.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet notifikation kommer af latin notificatio 'tilkendegivelse', af mlat. notificare 'kundgøre', af notus 'kendt' og -ficere.
Se også notifikation (juridisk).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.