nosografi

Nosografi, (af gr. nosos 'sygdom' og -grafi), nosologi, systematisk beskrivelse af en sygdom omfattende sygdommens definition, forekomst, årsager, symptomer, forløb og påvirkelighed af forskellige behandlinger. Nosografisk viden er en forudsætning for, at lægen kan stille den rette diagnose og vælge den rette behandling. Sygdomsklassifikationen med dens beskrivelse af de enkelte sygdomme, således som den præsenteres i gængse lægevidenskabelige lærebøger, danner grundlaget for medicinen som erfaringsvidenskab.

Den sygdomsklassifikation, der anvendes i dag, afspejler skiftende lægevidenskabelige traditioner. I 1600-t. blev sygdomme defineret ud fra de symptomer, som patienterne frembød, fx svindsot (sygdom med vægttab), vattersot (sygdom med vandophobning), tyfus (af gr. typhos 'røg, omtågethed'). Fra begyndelsen af 1800-t. ændredes grundlaget for sygdomsklassifikationen i takt med forskningsudviklingen (se klinisk forskning). Tidligst interesserede man sig for patoanatomi, og mange sygdomme defineres fortsat ved forekomsten af en anatomisk forandring, fx mavesår og lungekræft. Senere blev sygdomme defineret på grundlag af fysiologiske forstyrrelser (se patofysiologi), fx blodtryksforhøjelse og stofskiftesygdomme. Opdagelsen af bakterier sidst i 1800-t. og siden hen andre mikroorganismer gav et helt nyt grundlag for sygdomsklassifikation, selvom sygdommene ofte bevarede deres gamle, beskrivende navne. Tyfus defineres fx i nutiden som den sygdom, der forårsages af bakterien Salmonella typhi, og ikke ud fra symptomet omtågethed. Udviklingen af genetik og molekylærbiologi har også ført til opstilling af sygdomsenheder, se genetiske sygdomme, og den udvikling vil utvivlsomt fortsætte.