norne

Artikelstart

Norne, Calypso bulbosa, eneste art i orkidéslægten Calypso, naturligt udbredt på fugtig, mosdækket skovbund i koldt tempererede egne rundt om den nordlige halvkugle; i Skandinavien kun i Finland og Nordsverige.

Faktaboks

Etymologi
Ordet norne kommer af norsk norne, se norner.

Den 15-20 cm høje plante bærer et blad og en enkelt iøjnefaldende rosa blomst. Blomstens læbe er ca. 2 cm lang med en tøffelformet basal del, der er forsynet med en poseformet, tokløvet spore, og en fladt udbredt forreste del, der er lysere farvet med totter af gule hår. Se også orkidéfamilien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig