normer - for adfærd

Normer. Antony Gormleys skulptur med titlen Afløb fra 1983 viser et menneske under stærkt pres. Skulpturen findes på Louisiana. Normer kan både opleves som umærkelige rettesnore for menneskers samvær og som snærende bånd.

.

Normer er forventninger til og retningslinjer eller standarder for adfærd. Forventningerne er styret af nogle i en given kultur eller subkultur fælles anerkendte rettesnore for samkvemmet, som tilsammen kaldes normer for forståelig, ensartet, adækvat og passende opførsel.

Faktaboks

etymologi:
Ordet norm kommer af latin norma 'rettesnor, norm', egentlig 'vinkelmål'.

Menneskets sociale liv påvirkes i overordentlig grad af de som oftest ret automatiske forudsigelser og dermed foregribelser af andres handlinger, som følger af vore mere eller mindre faste forventninger til adfærden i forskellige situationer.

Normer rummer således et socialt tryk mod individerne i retning af at opretholde fællesskabets stabile samværsmåder.

Man kan skelne mellem en svagere og en stærkere betydning af normer. I den svagere betydning udgør normer konventioner eller den forventede og foregrebne gængse skik og brug, som mennesker vanligvis følger konformt i kendte situationer på forståelig og ensartet måde uden at skænke det en tanke. Normernes sociale tryk opleves da ikke som tryk, men er ikke mindre styrende af den grund, om end umærkeligt.

I den stærkere betydning ikke blot forventer og foregriber normer interaktionsformerne, men foreskriver dem tillige. Med tilskyndelser og krav, påbud, forbud og sanktioner definerer et mønster af normer eller et sammenhængende normsæt visse handlinger som adækvate og passende og andre som forkerte eller anstødelige.

I denne stærkere betydning er normer en af de centrale komponenter i moral og er som sådan mere synlig dels som socialt tryk, dels som pejlemærker for et fællesskabs kollektive identitet.

Normer kan være brede eller snævre afhængigt af sagsområdet, situationen og den berørte personkreds, og de kan støtte eller være i konflikt med hinanden.

De kan naturligvis overtrædes, hvilket også med mellemrum sker. Det kaldes normbrud eller afvigelse, men er desuden en af de vigtigste måder, kulturer ændres på.

Menneskers normfølgen ændres imidlertid ikke, for i så fald går fællesskabet i opløsning (se anomi), og det kan kun forekomme i korte perioder, hvorpå der dannes nye fællesskaber styret af andre normer end før.

Se også moral, normalitet og social kontrol.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig