Normalsvingninger, eng. normal modes, stationære svingningstilstande, hvor alle dele i et oscillerende system udfører en sinusbevægelse med samme frekvens, fx stående transversale bølger på en guitarstreng. Den fundamentale normalsvingning på grundfrekvensen (grundtonen) har "bug" på midten af strengen og "knuder" ved de to fastholdte ender. Næste tilstand, anden harmoniske (første overtone) med to "buge" og "knude" midt på strengen, svinger med den dobbelte frekvens og så fremdeles. Ved superposition af de anslåede normalsvingninger fås trådens bevægelse. Indholdet af højere harmoniske giver "klangen" (se Fourieranalyse). I fysikken anvendes normalsvingninger fx ved den kvantemekaniske beskrivelse af gittersvingninger (se fononer, gitterdynamik.