Kalender (Norden), Der vides så godt som intet om den forhistoriske tidsregning i Norden. Med kristendommen indførtes den julianske kalender med datofaste helgendage og hjælpemidler til beregning af påsken og de øvrige bevægelige kirkefester.
De folkelige kalendere i Norden tager udgangspunkt i kirkekalenderen, men er i reglen skåret i træ som stave eller ringe. Lödösestaven fra 1100-t. benytter epakter til påskeberegningen, mens Nyköpingstaven fra ca. 1250 er en runestav med gyldental. Runestaven synes at have haft en særlig udbredelse i Sverige, mens messestaven, hvor kun de datofaste helgendage er angivet, var særlig udbredt i Norge. Den ældste bevarede danske trækalender fra 1531 er en messestav med angivelse af helgendage samt en intervaltavle (tabula intervalli), hvor antallet af uger og dage mellem kyndelmisse og fastelavn 1532-95 angives. Samme kalendariske hjælpemiddel findes på en række folkelige kalendere fra 1500-t. malet på pergament. Her findes tillige oplysninger af almanak-karakter, fx en tabel, der gør det muligt at beregne Månens vandring gennem Dyrekredsens tegn. Se også primstav.
Læs mere om kalender.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.