nordisk filologi

Nordisk filologi, den gren af filologi, som studerer nordiske sprog i deres litterære og kulturelle sammenhæng. Som selvstændig videnskabsgren ved siden af klassisk filologi blev den nordiske filologi opdyrket fra begyndelsen af 1800-t. med pionerarbejder af bl.a. Rasmus Rask, N.M. Petersen, Sophus Bugge og Axel Kock. I denne første periode var fagets genstand især middelalderlige nordiske tekster som edda- og skjaldedigte, sagaer, landskabslove og senere også runeindskrifter; opgaven var at nå frem til den rette sproglige, litterære og kulturelle forståelse af teksterne, at beskrive deres sprog som system og at udlede reglerne for sprogets historiske forandringer. Den nordiske filologi måtte støtte sig til nabovidenskaber som mytologi og retshistorie, men kunne til gengæld bidrage til kulturhistorien med undersøgelser fra særlige fagområder; et eksempel er Hjalmar Falks bog Altnordisches Seewesen (1912).

Efter at nordisk filologi i midten af 1800-t. var etableret som universitetsstudium i Norden, blev faget i stigende grad specialiseret. Områder som dialektologi og navneforskning blev opdyrket til selvstændige discipliner, og den litterære side af filologien blev knyttet stadig tættere til almen litteraturvidenskab.

Kernen i nordisk filologi er stadig studiet af ældre nordiske tekster, hvoraf mange er overleveret i adskillige håndskriftvarianter; en hovedopgave er at retablere og udgive disse tekster i en videnskabeligt pålidelig form. Den filologiske tekstkritik anvendes dog også på nyere trykte tekster, der foreligger i flere varianter, på dansk fx Henrik Pontoppidans forfatterskab. Bag sådanne filologiske publikationer står oftest særlige udgiverselskaber, fx Svenska Fornskriftsällskapet, stiftet 1844, Universitetsjubilæets danske Samfund fra 1879 eller Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fra 1911. Som dansk forum for videnskabelig debat findes Selskab for Nordisk Filologi, stiftet i København 1912.

I centrum af nutidens forskning i det danske sprogs historie står studiet af syntaks og semantik på ældre sprogtrin og arbejdet med en udførlig ordbog over gammeldansk. Rekruttering af yngre forskere har gennem en 30-årig periode været et problem, men interessen for filologi og sproghistorie synes nu genvakt hos universiteternes danskstuderende.

Nordisk filologi dyrkes også uden for Norden. Af ældre fremtrædende forskere kan nævnes tyskeren Konrad von Maurer (1823-1902) med retshistoriske og nederlænderen Jan de Vries med litteratur- og religionshistoriske værker; af nyere har eksempelvis norsk-amerikaneren Einar Haugen arbejdet med sammenlignende sproghistorie, franskmanden Lucien Musset (1922-2004) med runologi og schweizeren Oskar Bandle (1926-2009) med historisk dialektgeografi.

Kronologisk oversigt over centrale værker inden for nordisk sproghistorie
forfatter titel indhold
Rasmus Rask Vejledning til det Islandske eller gamle Nordiske Sprog (1811) Første videnskabelige "oldnordiske" eller norrøne grammatik.
N.M. Petersen Det danske, norske og svenske Sprogs Historie under deres Udvikling af Stamsproget, 1-2 (1829-30) Et pionerarbejde, som på kulturhistorisk baggrund skildrer litteratursprogets udvikling indtil ca. 1700.
Sveinbjörn Egilsson Lexicon poeticum antiquæ linguæ septentrionalis (1860) Ordbog over skjaldedigtningens sprog med ordforklaring på latin, i ny udgave ved Finnur Jónsson (1916) på dansk.
Johan Fritzner Ordbog over det gamle norske Sprog (1867; 2. udgave 1-3, 1886-96) Ordbog, som dokumenterer betydningsangivelser med citater fra den norrøne prosalitteratur.
Ludvig F.A. Wimmer Runeskriftens oprindelse og udvikling i Norden (1874) Grundlæggende værk i runeforskningen; tysk udgave Die Runenschrift (1887).
Otto Kalkar Ordbog til det ældre danske sprog, 1-5 (1881-1918) Forklarer fortrinsvis ord og udtryk, som afviger fra nyere dansk, belyst med citater fra kilderne.
K.F. Söderwall Ordbok öfver svenska medeltidsspråket, 1-2 (1884-1918; supplement 1925-73) Omfatter sproget i middelalderens tekster på svensk bortset fra lovsprog.
Adolf Noreen Altisländische und altnorwegische Grammatik (1884) Standardværk om norrøn lyd- og formhistorie.
Hjalmar Falk & Alf Torp Etymologisk ordbog over det norske og det danske sprog, 1-2 (1903-06) Grundlæggende håndbog om ordenes oprindelse, omarbejdet i tysk udgave 1910-11.
Adolf Noreen Altschwedische Grammatik (1904) Standardværk om gammelsvensk og gutnisk lyd- og formhistorie.
Marius Nygaard Norrøn syntax (1906) Standardværk med fyldigt eksempelstof fra den norrøne litteratur.
Johs. Brøndum-Nielsen Gammeldansk Grammatik i sproghistorisk Fremstilling, 1-8 (1928-73) Detaljeret håndbog med længdesnit gennem dansk lydhistorie (bd. 1-2) og formhistorie (bd. 3-8) indtil ca. 1500.
Elof Hellquist Det svenska ordförrådets ålder och ursprung, 1-3 (1929-32) Etymologisk encyklopædi, ordnet efter emner i kulturhistorisk perspektiv.
Didrik Arup Seip Norsk språkhistorie til omkring 1370 (1931) Periodeinddelt fremstilling af alle sider af udviklingen i gammelnorsk.
Elias Wessén Svensk språkhistoria, 1-3 (1941-56) Håndbog i historisk grammatik fra urnordisk til nysvensk, omfattende lyd- og formlære, orddannelseslære og syntaks.
Peter Skautrup Det danske sprogs historie, 1-5 (1944-70) Stort anlagt, periodeinddelt skildring fra urnordisk til ca. 1950, inkl. dialekter, med vægt på forholdet mellem samfund og sprog.
Niels Åge Nielsen Dansk etymologisk ordbog (1966; 4. udgave 1989) Håndbog over det almindelige danske ordforråds afstamning.
Paul Diderichsen Dansk prosahistorie (1968) Påbegyndt skildring af stiludviklingen i de vigtigste prosagenrer siden middelalderen; afbrudt ved forfatterens død 1964.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig