non-disjunction

Artikelstart

Non-disjunction, det forhold, at de to homologe (sammenhørende) kromosomer i et kromosompar ikke adskilles under celledelingen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet non-disjunction kommer af engelsk, af non- og disjunction 'adskillelse'.

Non-disjunction kan finde sted i legemsceller ved almindelig celledeling (mitose) og da give anledning til kropsceller med forskelligt kromosomtal (en genetisk mosaik). Non-disjunction kan også finde sted under kønscelledannelsen, både under første og anden meiotiske deling (se celledeling).

Hos mennesket er non-disjunction af kromosom nr. 21 ved ægcelledannelsen den hyppigste form for non-disjunction. Den resulterer i en ægcelle med to kromosomer nr. 21, som herefter ved befrugtning med en normal sædcelle med et tredje kromosom fører til trisomi-21 og dermed Downs syndrom.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig