Nobilitas er en romersk term, der fortæller, at en person har forfædre, som var konsuler og/eller triumfatorer.
Af latin nobilitas 'fornem, ædel'.
Typisk kunne en romer kalde sig selv nobilis, hvis hans far eller bedstefar havde været konsul. Dog er der eksempler på beskrivelsen brugt om folk, særligt kvinder, der havde konsuler i familiens fjerne fortid eller blot mere end to generationer tilbage.
Var man en del af det såkaldte nobilitas, var man at anse for en del af det Romerske aristokrati, og det var pålagt en mand af denne status at søge politisk embede og selv opnå konsulatet.
For kvinder var det mere kompliceret. Da de ikke kunne bestride politiske embeder eller føre hære i krig, kunne de ikke opnå den samme titel. Dog tyder noget på, at kvinder også blev betragtet som nobilis, hvis deres fædre eller forfædre havde været konsuler. Ligeledes kunne en kvinde betragtes som konsulær, såfremt hendes nuværende eller tidligere mand havde været konsul under deres ægteskab.
Da der normalt kun blev valgt to konsuler om året, udgjorde nobiliteten en lille eksklusiv gruppe af fornemme familier, næppe mere end ca. 70, som havde monopoliseret den øverste udøvende magt. Nåede man konsulatet uden i forvejen at tilhøre denne velhavende elite, blev man kaldt for en homo novus, en 'ny mand'. I kejsertiden svækkedes nobilitetens indflydelse stærkt, og begrebet blev udvandet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.