Et noaord er et ord, der bruges i stedet for et andet ord, der anses for at være farligt, skadeligt, forbudt el.lign.

Faktaboks

Etymologi
Førsteleddet noa stammer fra polynesisk noa 'almindelig, verdslig'.
Også kendt som

tabunavn

Noaord har deres oprindelse i besværgelsen af farlige fænomener som fx jagtdyr, hvis rigtige navn man undgår at bruge for ikke at udfordre dem.

Heroverfor står den generelle eufemisme, der undgår det socialt anstødelige eller tabubelagte ved en formildende omskrivning, samtidig med at det anstødelige udtryk stadig eksisterer.

Det indoeuropæiske ord bag fx latin ursus og græsk arktos 'bjørn' er således i germansk erstattet af ordet bjørn, som oprindelig betyder 'den brune'. Noaordet erstatter det oprindelige ord i alle anvendelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig