noa-ord

Noa-ord, tabunavn. Noa-ord har deres oprindelse i besværgelsen af farlige fænomener som fx jagtdyr, hvis rigtige navn man undgår at bruge for ikke at udfordre dem.

Faktaboks

Etymologi
Ordet noa stammer fra polynesisk, hvor det betyder 'almindelig, verdslig'.

Heroverfor står den generelle eufemisme, der undgår det socialt anstødelige eller tabubelagte ved en formildende omskrivning, samtidig med at det anstødelige udtryk stadig eksisterer.

Det indoeuropæiske ord bag fx latin ursus og græsk arktos 'bjørn' er således i germansk erstattet af ordet bjørn, som oprindelig betyder 'den brune'. Noa-ordet erstatter det oprindelige ord i alle anvendelser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig