nisse

Nissen har sin oprindelse i en førkristen tro på husguder, som givetvis også har været udbredt i Norden, selvom der ikke findes sikre vidnesbyrd herom. Derimod ved man, at det var almindeligt i Romerriget, at folk havde en lille mandlig træfigur stående ved arnen. De kaldte ham lar familiaris 'familiens skytsånd', og han fik frisk frugt, vin og små kager.

Sagn om den danske nisse blev første gang indsamlet og udgivet af J.M. Thiele i Danske Folkesagn (1819-1823). Inspireret heraf skabte danske kunstnere en julens nisse. Senere i 1800-tallet lanceredes julemanden, og fra omkring 1900 blev såvel julenisser som julemænd både af børn og voksne kaldt for nisser.

Sagn om nissen både som drillepind og som hjemmets beskytter kendes i hele Europa. I Norden opfattedes en nisse gerne som en piberygende ungkarl, lille af vækst og klædt som en bonde fra 1800-tallet i grå vadmelsklæder og rød tophue.

Man sagde om ham, at han var ufattelig stærk, kunne løbe lynhurtigt og påtage sig dyreskikkelse; hans latter lød som en hest, der vrinsker, og kunne høres i miles omkreds. Der boede kun én nisse på hver gård, og han indrettede sig på loftet i laden eller over stalden. Nissen var hjælpsom og loyal over for bonden, når han i løn for sin tjeneste fik et fad sødgrød med en smørklat i hver lørdag aften og ved højtiderne.

• jul
• overnaturlige væsner