Nibelungenvers, (efter versformen i Nibelungenlied), gammelt tysk langvers. Grundformen ◡−◡−◡−◡[−] ◡−◡−◡−[◡−], End slumred Dagens Øie/ Sit sidste, søde Blund, er modtagelig for flere metriske variationer, fx bortkastelse af stavelser, der giver rytmen et karakteristisk "svævende" præg: Imellem stolte Bøge,/ Paa Skov-søens Rand ... eller: Men stum var hans Læbe/ Og stolt var hans Blik. Nibelungenvers blev ved inspiration fra Goethe introduceret i Danmark af Oehlenschläger, brugt i Helge (1814). Senere blev det Chr. Winthers yndlingsvers, brugt i "Træsnit" i Digte (1828) og i Hjortens Flugt (1855), hvorfra citaterne i denne artikel stammer.