neutralitet

Neutralitet, upartisk adfærd over for krigsførende stater, en tilstand, som en ikke-krigsdeltagende stat normalt vil befinde sig i, når en væbnet konflikt er brudt ud. Stater behøver ikke begrunde, at de ikke deltager i en krig, men ved krigsudbrud kan neutrale stater tilkendegive deres hensigt ved at udstede en neutralitetserklæring. Derved angiver de at ville afholde sig fra at tage parti eller understøtte den ene eller den anden part i striden. Til gengæld forventes de krigsførende at respektere neutralt territorium og neutral ejendom. Neutralitet kan også i fredstid indgå som et fast element i udenrigspolitikken hos stater, der har valgt en alliancefri stilling, sådan som fx Sverige, Schweiz og Østrig har gjort det.

Folkerettens grundlæggende regler om neutralitet er stadfæstet i 5. og 13. Haagerkonvention om hhv. krigsførelse til lands og neutrales rettigheder til søs; desuden i Pariserdeklarationen af 1856 om søkrig, som fastlagde regler vedrørende kontrabande og blokade.

Konventionerne afspejlede datidens opfattelse af krig som opgør mellem staters militære styrker om beherskelse af territorier. Efterfølgende kriges totale karakter med inddragelse af staternes samlede sociale og økonomiske resurser har imidlertid øget presset på neutrale småmagter og begrænset deres mulighed for at føre en bogstavtro neutralitetspolitik, hvis det stred mod krigsførende stormagters interesser. Måske har især Tysklands krænkelse af Belgiens og Luxembourgs neutralitet i august 1914 medvirket til at mindske respekten for og tilliden til neutralitetsbegrebet.

Bestemmelserne om kollektiv sikkerhed i Folkenes Forbunds pagt (1920) og FN-pagten (1945) forudsætter, at medlemslandene aktivt bidrager med nødvendige skridt til genoprettelse af verdensfreden. Herunder kan også væbnet magtanvendelse komme på tale, og derved udelukkes FN's medlemsstater i princippet fra at være neutrale i en strid, hvor FN er involveret. Opdelingen i magtblokke under den kolde krig gav dog alliancefrie stater af især tredjeverdenslande mulighed for at føre neutralitetspolitik og udgøre et alternativ til de af USA og Sovjetunionen ledede alliancesystemer. Denne politik fik nogen betydning i 1950'erne og 1960'erne, men efter Østblokkens sammenbrud i 1989-91 synes også den permanente neutralitet at aftage i betydning.

Se også alliancefrihed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig