Neutralisering, folkeretligt skridt, der tages for at forebygge, at en stat eller et nærmere betegnet land- eller havområde inddrages i krig eller udnyttes i krigsøjemed. En neutraliseret stat forpligtes til permanent alliancefrihed, mens andre stater forpligtes til permanent at afholde sig fra militære aktiviteter mod den neutraliserede stat eller udført fra det neutraliserede område. Neutraliseringen af Schweiz i 1816, af Belgien i 1839 og af Luxembourg i 1867 skulle sikre den europæiske magtbalance og skete ved internationale deklarationer, der blev tiltrådt af stormagterne. Neutraliseringen af Belgien og Luxembourg blev brudt under 1. Verdenskrig og ophørte hermed. Schweiz' neutralitet blev genbekræftet i 1949, mens Østrigs neutralisering i 1955 kun delvis har fået international anerkendelse.