neurotransmitter

Neurotransmitter, signalstof, signalmolekyle knyttet til nervesystemet, hvor det findes indesluttet i små blærer (vesikler) i nervecellers endedele (axonterminaler, se nervecelle).

Faktaboks

etymologi:
2. led i ordet neurotransmitter er transmitter.

Når en elektrisk impuls i en nervecelle når til enden af det fraførende axon, frigøres nervecellens neurotransmitter til mellemrummet (den synaptiske spalte) mellem de sammenhængende nerveceller, hvorigennem den diffunderer over til nabonervecellen. Neurotransmitteren binder sig til denne ved at koble sig til et specifikt modtagemolekyle i dennes cellemembran, et såkaldt receptormolekyle. Denne binding giver anledning til en åbning af ionkanaler i cellemembranen, og med passagen af ladede ioner startes en elektrisk impuls i nervecellen. Neurotransmittere gør det herved muligt at overføre nervesignaler mellem nerveceller, fx mellem de mange nerveceller, der findes mellem en tå og det smerteopfattende center i hjernen.

Der findes mange forskellige neurotransmittere, hver med sit eget tilhørende receptormolekyle. For eksempel er noradrenalin neurotransmitter i de sympatiske og acetylcholin i de parasympatiske nerveceller (se nervesystem). I centralnervesystemet er neurotransmitterne dels aminosyrer, fx glutamat, aspartat og gamma-aminosmørsyre, dels aminer som serotonin, dopamin, noradrenalin og histamin, samt nitrogenoxid.

Patienter med Parkinsons sygdom mangler dopamin i områder af hjernen kaldet basalganglierne. Depressioner kan ofte behandles med lægemidler af typen antidepressiva (se psykofarmaka), der øger mængden af serotonin, og skizofreni kan behandles med lægemidler af typen neuroleptika (også psykofarmaka), der hindrer binding af dopamin til dens receptor.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig