Neuropædagogik, pædagogiske fremgangsmåder ved undervisning og behandling af personer med beskadigelse af hjernen.

Neuropædagogik bygger på neuropsykologi. Via neuropsykologiske test og iagttagelser kortlægges personens stærke og svage sider på områder som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse, orienteringsevne og social funktion.

Målet er at beskrive, både hvad personen kan, og hvordan funktionen udføres, så det bliver tydeligt, hvilke led i en færdighed der fungerer, og hvilke der er skadede. Bagefter tilrettelægges hverdagen på måder, der giver personen mulighed for at trække på sine stærke sider, mens andre personer eller den ændrede struktur kompenserer for de svage områder. Derved undgår man at konfrontere det pågældende menneske med dets uformåenhed. Der er ofte behov for vedvarende afpasset hjælp og støtte.

Neuropædagogik til børn bør korrigeres med måneders mellemrum, da hjernens funktion ændres igennem hele barndommen. Neuropædagogik til voksne skal finjusteres ca. en gang om året. Ved nyerhvervede hjerneskader skal den neuropædagogiske indsats sættes i gang så hurtigt som muligt og forandres, så snart personens funktion ændres.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig