Negativerklæring, erklæring, hvorefter en person forpligter sig til ikke at pantsætte sin ejendom eller løsøre uden samtykke fra den eller de påtaleberettigede. Negativerklæringer vedrørende fast ejendom skal tinglyses som byrde på ejendommens blad i tingbogen. Erklæringer om ikke at pantsætte løsøre, herunder efter reglerne om virksomhedspant eller fordringspant, skal tinglyses i personbogen.