nefrologi

Nefrologi, medicinske nyresygdomme, lægeligt grenspeciale (se intern medicin (grenspecialer)), der omfatter undersøgelse og behandling af medicinske nyresygdomme, herunder dialysebehandling og den medicinske behandling efter nyretransplantation (se transplantation). På universitetssygehusene findes nefrologiske specialafdelinger, men specialet er også repræsenteret på en række større centralsygehuses medicinske afdelinger.

Faktaboks

etymologi:
Ordet nefrologi kommer af græsk nephros 'nyre' og -logi.

De hyppigst forekommende nefrologiske sygdomme er cystenyresygdom, nyrebetændelse, nyrearterieforsnævring samt komplikationer til sukkersyge (diabetes mellitus) og bindevævssygdomme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig