Nedvisning, fremme af grønne plantedeles visnen; anvendes i plantedyrkning i forbindelse med frøavl af visse kulturplanter samt under kartoffeldyrkning. Nedvisning foretages ved udsprøjtning af kemiske midler, for kartoffelafgrøder også ved flammebehandling eller mekanisk knusning af bladmassen.

I frøavlen anvendes nedvisning af fx rødkløver til at stoppe planternes vækst og tvangsmodne plantemassen, så det producerede frø kan afhøstes. Nedvisning af specielt læggekartofler er nødvendig for at hindre virusinfektion i knoldene. Virussygdomme overføres med bladlus, der angriber friske, grønne dele. Ved varsling om bladlusangreb begyndes nedvisning af kartoffelblade og -stængler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig