nationalindkomst

Nationalindkomst, populær betegnelse for et samfunds samlede indkomst. Begrebet kan føres længere tilbage i tiden end det formelle nationalregnskab, idet det har været en nærliggende tanke og udfordring at søge at opgøre den samlede indkomst eller velstand i samfundet. Eksempler på sådanne opgørelser kendes allerede fra 1700-t., men kun som enkeltstående forsøg, der ikke løbende er blevet fulgt op.

Inden for det internationale nationalregnskabssystem sondres der mere præcist mellem nationalprodukt og nationalindkomst. Mens nationalproduktet omfatter al den indkomst, der er skabt ved produktionen inden for det nationale område (se bruttonationalprodukt), så indeholder nationalindkomsten den indkomst, der tilfalder de økonomiske enheder, der er hjemmehørende på det nationale område. Forskellen udgøres især af formueindkomster fra udlandet (renter og udbytter) og lønninger indtjent i udlandet. Formelt udgør (brutto)nationalindkomsten saldoen på nationalregnskabets konto for fordeling af primær indkomst. En del af den således definerede nationalindkomst kan samfundet imidlertid vælge at disponere over på en sådan måde, at der foretages yderligere betalinger i forhold til udlandet. Dette kan eksempelvis være bistand til udviklingslande eller bidrag til internationalt samarbejde. Korrigeres der for sådanne betalinger, der i nationalregnskabet betegnes som overførsler, fremkommer den disponible nationalindkomst, der afhængigt af omstændighederne kan være større eller mindre end nationalindkomsten. Formelt udgør den disponible (brutto)nationalindkomst saldoen på nationalregnskabets konto for fordeling af sekundær indkomst.

Kapitalgevinster og -tab indgår ikke i nationalregnskabets indkomstbegreber. Derimod indgår ifølge sagens natur gevinster eller tab, som opstår ved, at der sker ændringer i landets bytteforhold over for omverdenen, idet sådanne ændringer direkte afspejler sig i den løbende indkomstdannelse i samfundet. Udviklingen i den reale nationalindkomst vil derfor afspejle, at et land kan blive mere velstående ikke blot ved at producere mere, men også ved at bytte sig til en højere velstand, nemlig hvis eksportpriserne stiger hurtigere end importpriserne. Dette mål for den reale indkomst opgøres løbende i forbindelse med det øvrige nationalregnskab.

På grund af ovennævnte forhold vil man oftest opfatte et lands bruttonationalindkomst (BNI) som et mere relevant mål for landets velstand end bruttonationalproduktet. Dette har bl.a. ført til, at BNI anvendes som beregningsgrundlag for medlemslandenes bidrag til internationale organisationer, herunder specielt EU.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig