narkotika

Opiumvalmuen har været dyrket i Sydvestasien i århundreder; den har traditionelt været brugt lokalt som medicin og i et begrænset omfang som rusmiddel, men i løbet af 1970'erne blev den en betydelig afgrøde i det nordvestlige Pakistan. Den opium, der i den periode blev produceret, blev primært konsumeret i regionen, men i stigende omfang blev opium smuglet gennem Iran og Tyrkiet via den såkaldte Balkanrute til det voksende europæiske marked. I begyndelsen af 1980'erne steg opiumproduktionen i Pakistan voldsomt, fordi øgede mængder blev efterspurgt som råmateriale for heroinproduktionen til det voksende internationale marked. Der opstod dog også hurtigt et betragteligt hjemmemarked; inden slutningen af årtiet havde antallet af heroinmisbrugere i Pakistan rundet en million.

I løbet af 1980'erne ekspanderede opiumproduktionen også voldsomt i Afghanistan. På grund af den langvarige krig bortfaldt den centrale styring og kontrol i landet, hvorefter producenterne kunne virke uhindret. Kunstvandingssystemerne og den traditionelle landbrugsproduktion blev ødelagt i mange områder, og i stedet udvikledes på regionalt plan en krigsøkonomi centreret omkring opiumproduktion og -handel, som finansierede våbenkøb og fortsat krigsførelse. Fra midten af 1990'erne har Afghanistan været verdens førende opiumproducent. FN anslår en årlig produktion på over 3000 ton, dvs. 80 % af verdensproduktionen.

Med hensyn til narkotikaproduktion og -handel i Sydøstasien, se Den Gyldne Trekant.

I takt med det voksende forbrug af kokain i 1980'erne i USA og i mindre grad Europa fik den latinamerikanske kokainproduktion stigende betydning. Kokaplanten dyrkes fortrinsvis i Bolivia og Peru, mens de colombianske kokainhandlere, der er organiseret i de såkaldte narkokarteller, skønsmæssigt kontrollerer op mod 80 % af produktionen samt transporterne af stoffet til USA. Fra midten af 1990'erne har kokadyrkningen dog bredt sig til Colombia, ligesom kokainproduktionen har bredt sig til nabolandene, og alle kontinentets lande er som transitlande eller centre for hvidvaskning af penge blevet inddraget i narkotrafikken. Samtidig har optrevlingen af de største narkokarteller i Colombia betydet, at narkotrafikken er blevet spredt ud på flere mindre organisationer, ligesom især de mexicanske narkokarteller har styrket deres position.

Med sine enorme økonomiske resurser er narkotrafikken den måske vigtigste kilde til korruption inden for de politiske institutioner og offentlige myndigheder i Latinamerika, især politi, militær og justitsvæsen. I flere lande opfattes den som en direkte trussel mod statens sikkerhed, især i Colombia, hvor narkokartellernes "krig" mod myndighederne har kostet tusinder af dødsofre.

Udenrigspolitisk har trafikken domineret især Andeslandenes og Mexicos forhold til USA; ofte er USA's prioritering af politimæssige og militære midler til bekæmpelse af problemet stødt sammen med de latinamerikanske staters støtte til en strategi, som lægger større vægt på en begrænsning af narkomisbruget i aftagerlandene og støtte til dyrkelse af alternative afgrøder i de kokaproducerende lande.

I mange religioner har rusmidler været anvendt eller anvendes stadig som led i ritualer eller som individuel oplevelsesformidler af bevidsthedstilstande med religiøs dimension. De orgiastiske sider af en kulthandling eller den mystiske sammensmeltning med det guddommelige kan formidles eller understreges af bevidsthedsudvidende stoffer. Der kan dog også være tale om en mere symbolsk indtagelse, fx i vinen som element i den kristne nadver; eller der kan omvendt være forbud mod rusmidler, som det fx er tilfældet i islam, og som det i historiens løb har været praktiseret i mange kristne miljøer.

Se også alkohol (religion og kult) og hallucinogener.