Støvblade og frugtblade sidder samlede i enkønnede blomster eller blomsterstande. Frøanlæggene sidder på overfladen eller i kanten af frugtbladene (se frø (frøanlæg)). Hvert frøanlæg består af frøkroppen, nucellus (makrosporangiet), indesluttet i et flerlaget integument, der øverst har en åbning, ægmunden (mikropyle). Normalt findes kun én modercelle (makrosporemodercellen) i frøkroppen. Ved reduktionsdelingen af denne celle dannes fire haploide celler, men kun en af dem udvikler sig til den hunlige gametofyt. Denne består af mange celler og har i den øvre ende to eller flere arkegonier. Støvbladene bærer pollensækkene (mikrosporangierne).
I pollensækkene findes et stort antal pollenmoderceller. Hver modercelle udvikler sig ved reduktionsdeling til fire pollen (mikrosporer). Pollenet føres med vinden til frøanlægget, hvor det opfanges af en såkaldt pollinationsdråbe. Når dråben udtørrer, suges pollenet ind i frøanlægget og spirer til den hanlige gametofyt. Den hanlige gametofyts vigtigste vegetative celle, støvrørscellen, fører den spermatogene celle gennem ægmunden og frøkroppen frem til arkegonierne. Den spermatogene celle danner herefter enten to spermatozoider som hos koglepalmerne eller to spermakerner, hvoraf kun den ene befrugter en ægcelle. Den hunlige gametofyts væv tjener som oplagsnæring for den unge frøplante (sporofyt) og betegnes som frøhvide (endosperm), selvom den har en anden oprindelse end hos de dækfrøede planter. Frøene hos de nøgenfrøede er ikke som hos de dækfrøede indesluttede i en beskyttende frugtknude dannet af de sammenvoksede frugtblade. Det betyder dog ikke, at de er ubeskyttede. Hos de fleste nøgenfrøede er frøene tæt indesluttede i kogler og frigøres først, når de er modne. Bladene er normalt små og nåle- eller skælformede, men hos koglepalmerne er de store og ligner palmeblade.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.