næsesvælgsygdomme

Næsesvælgsygdomme, sygdomme i det øverste afsnit af svælget, som fortil står i forbindelse med næsehulen og nedadtil aflukkes med den bløde gane under synkning og tale. Hyppigst drejer det sig om næsesvælgpolypper (adenoide vegetationer, populært betegnet "polypper"), som er en vækst af det lymfatiske væv i næsesvælget, der indgår i den lymfoide svælgring. Den øvrige del af denne består af ganemandlerne (tonsillerne) og tungemandlerne. Især i den tidlige barndom er der en tilbøjelighed til vækst af svælgringens væv, som udgør en del af det immunologiske forsvar mod mikroorganismer, der trænger ind gennem næse og svælg. Samtidig er der en risiko for infektion i vævet (adenoiditis) i næsesvælget og halsbetændelse i mandlerne i svælget. I næsesvælget stimulerer infektioner yderligere til vækst af det adenoide væv. Når vævet fylder så meget, at det udgør en hindring for luftpassagen, taler man om adenoide vegetationer, og først da er der tale om en egentlig sygdom, som kan være behandlingskrævende. Symptomerne ved næsesvælgpolypper er tilstopning af næsen, forøget slimdannelse, snøvlende tale og søvnforstyrrelser med snorken. Desuden kan der fremkomme mellemøresymptomer i form af tilbagevendende betændelse eller væskeansamling, se mellemøresygdomme. Behandlingen består i udskrabning af vævet i fuld bedøvelse (adenoidektomi, populært kaldet "fjernelse af polypper"). Operationen er kun påkrævet i mere udtalte tilfælde, se også halsoperationer.

Kræftsvulster i næsesvælget (cancer rhinopharyngis) forekommer yderst sjældent i Danmark, men er ca. 25 gange hyppigere i Grønland og Sydkina. De viser sig oftest først ved en hævet lymfeknude (metastase) på halsen eller ved ensidig tilstopning af det eustakiske rør. Svulsterne strålebehandles.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig