Nålebinding, nyere betegnelse for en meget gammel teknik til fremstilling af tekstiler og kurvevarer, der er kendt over hele Jorden, i Danmark siden stenalderen. Arbejdet udføres med en grov synål af træ, ben eller metal og tråde i afklippet længde, der sammenføjes efterhånden. I nålebinding lægges tråden i løkker, som derpå bindes sammen med udvalgte sting; herved dannes en maskerække, og ned i denne sys næste række. Nålebinding kan udføres enten fladt, så arbejdet vendes for hver række, eller rundt. De syede masker kan i modsætning til strikkede ikke løbe. Det ældste kendte fund, fra ca. 4000 f.Kr., består af nogle fragmenter fra Tybrind Vig boplads på Vestfyn. Nålebinding har i Norden været brugt til især uldne vanter, sokker og indlægssåler til sko, fordi teknikken er velegnet til slidstærkt og varmende stof.