Nålebinding, nyere betegnelse for en meget gammel teknik til fremstilling af tekstiler og kurvevarer, der er kendt over hele Jorden, i Danmark siden stenalderen. Arbejdet udføres med en grov synål af træ, ben eller metal og tråde i afklippet længde, der sammenføjes efterhånden. I nålebinding lægges tråden i løkker, som derpå bindes sammen med udvalgte sting; herved dannes en maskerække, og ned i denne sys næste række. Nålebinding kan udføres enten fladt, så arbejdet vendes for hver række, eller rundt. De syede masker kan i modsætning til strikkede ikke løbe. Det ældste kendte fund, fra ca. 4000 f.Kr., består af nogle fragmenter fra Tybrind Vig boplads på Vestfyn. Nålebinding har i Norden været brugt til især uldne vanter, sokker og indlægssåler til sko, fordi teknikken er velegnet til slidstærkt og varmende stof.
nålebinding
Nålebinding. 1 Trådens forløb gennem to masker. 2 Nålen angiver, hvordan den næste maske dannes; hver maske spænder over tre slyng. 3 Næste række er påbegyndt. Maskerne kan også sys i ring. Den viste teknik er i Sverige blevet kaldt vantesøm og har været udbredt både der og i Norge. Vanten stammer formentlig fra 1500-t. og er fundet ved en udgravning i Mikkel Bryggersgade i København. Den er nålebundet i en teknik, som er lidt mere kompliceret end den, der er vist på tegningen, idet maskerne hver spænder over fire slyng.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.