Mønt, stykke metal, der bruges som betalingsmiddel, idet staten ved prægningen har garanteret, at stykket har den foreskrevne vægt og lødighed. Det synes dog historisk set at være en regel, at alle mønter efter en årrække har været ude for værdiforringelse, og at denne værdiforringelse ofte er søgt skjult eller i det mindste camoufleret. Værdiforringelsen skyldes ofte den inflation, som synes at være et iboende fænomen i næsten alle møntsystemer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet mønt kommer af latin moneta.
De ældste mønter i den europæiske kulturkreds er græske, præget i Efesos og Sardes i Lilleasien ca. 650-625 f.Kr. De græske mønter har haft afgørende betydning for de europæiske og senere alle de mønter, der er præget under vestlig kulturpåvirkning, idet skikken med at anbringe herskerportrættet på forsiden stammer herfra. Skikken kan afledes fra Alexander 3. den Store og hans efterfølgere. Derimod synes kinesiske mønter som kniv- og spademønter opstået helt uafhængigt i 1. årtusinde f.Kr., og de har en helt selvstændig udvikling.
Det europæiske møntvæsen i middelalderen, hvor penning (lat. denar) var den grundlæggende møntenhed, stammer fra det romerske møntvæsen. Der har været en generel tendens til gradvis at indføre større og større møntenheder, i 1200-t. fx gros, hvilket hænger sammen med inflation og deraf følgende værdiformindskelse for den tidligere dominerende mønt.
Ifølge den klassiske liberalistiske opfattelse skulle hovedmønten i sig selv have en pålydende værdi, der var identisk med metallets reelle værdi med fradrag af udmøntningsomkostningerne. Dette har stort set kun været tilfældet i Europa fra midten af 1800-t. indtil 1. Verdenskrig. Herefter har alle mønter kunnet anses for skillemønter, som efter den liberalistiske opfattelse ikke behøvede fuld metalværdi.
Når der mange steder i Europa fortsat udmøntes guldmønter enten som nypræg af ca. 100 år gamle mønter eller som moderne erindringsmønter, skyldes det hensynet til personer, som af traditionelle grunde gerne anlægger en del af deres opsparing i guld. Disse mønters metalværdi er betydelig under den pris, de sælges for af de pågældende møntudstedere.
Sølv indgik endnu efter 2. Verdenskrig som møntmetal i visse lande, bl.a. Sverige, Schweiz og Vesttyskland, men lejlighedsvise store prisstigninger på sølvet gjorde det upraktisk, og siden 1970'erne anvendes det ikke mere som normalt møntmetal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.