Myxobakterier, (1. led af gr. myxa 'slim'), bakterieorden med ca. 30 arter af gramnegative, aerobe jordbakterier, der bevæger sig glidende, ofte indlejrede i et slimlag. Når myxobakterier søger føde, danner cellerne sværme, som samlet bevæger sig på en koordineret måde. Myxobakterier kan enten være bakteriolytiske og udskille enzymer, der lyserer (opløser) andre bakterier, eller cellulolytiske og nedbryde plantedele. Når føden bliver utilstrækkelig, danner de karakteristiske frugtlegemer, idet bakterierne først samler sig og danner små bunker, som igen samler sig til stilken og hovedet af et frugtlegeme, hvori der til sidst dannes hvilende myxosporer. Myxobakterier udviser celle til celle-kommunikation, som er nødvendig for koordineringen af fødejagt og dannelse af frugtlegemer og sporer. De ofte stærkt farvede frugtlegemer kan ses som slimlag på bark og forrådnede plantedele eller på afføring fra dyr. Myxosporer kan i naturen overleve i op til ti år, selv under vanskelige forhold.