mystik (Kristendommen)

Artikelstart

Mystik (Kristendommen), Klassiske kristne tekster forstår mystik eller mystisk teologi (lat. theologia mystica) som forberedelse til og reaktion på at leve i et umiddelbart gudsnærvær. En sådan erfaring bevidnes at være modtaget direkte og umedieret, selvom den oftest er forbundet med afsondrethed, askese, meditation, visioner og ekstase.

Vidnesbyrd findes fx hos Bernhard fra Clairvaux (1100-t.), Mechtild fra Magdeburg og Gertrud af Helfta (1200-t.) og Mester Eckhart (ca. 1300). Kritik af kristen mystik har ofte været rettet imod det selvfrelsende og elitære aspekt, at kun enkelte udvalgte mennesker således kan opleve at blive ét med Gud.

Med 1500-t.s spanske mystik (Teresa de Jesús, Juan de la Cruz) begyndte en udvikling, der efterhånden bestemte vestlig opfattelse af mystik som usædvanlige bevidsthedstilstande.

Mystisk teologis indøvelse i at opfatte sig selv og verden som omfattet af Guds mysterium (Jakob Böhme) afløstes af mere generelle forestillinger om særlige bevidsthedstilstande af udvidelse, forening og emancipation, der uafhængigt af troslære overvinder de sædvanlige barrierer både mod det absolutte selv og det ubevidste selv (jf. den amerikanske psykolog William James, ca. 1900).

Læs mere om mystik.

Læs om mystik i antik filosofi.

Læs om mystik som begeb inden for religionsfænomenologien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig