myreslugere

Myreslugere, Myrmecophagidae, stærkt specialiseret pattedyrfamilie hørende til gumlerne (Xenarthra). Der er tre arter: stor myresluger (Myrmecophaga tridactyla), nordlig tamandu (Tamandua mexicana) og sydlig tamandu (T. tetradactyla). Dværgmyresluger (Cyclopes didactylus) tilhører familien Cyclopedidae.

Myreslugere varierer i kropslængde og vægt fra 16 cm og 300 g (dværgmyresluger) til 120 cm og 39 kg (stor myresluger). Myreslugerne er udbredt i Syd- og Mellemamerika fra det sydlige Mexico i nord til Paraguay og det nordlige Argentina i syd.

Myreslugere har et stærkt forlænget snudeparti og en rørformet mund, mest udpræget hos den store myresluger. De har ingen tænder, men er udstyret med en lang tunge, der hos den store myresluger kan strækkes 60 cm ud. Forlemmerne har kraftige, skarpe kløer, der bl.a. bruges til forsvar og til at åbne termitboer og myretuer med. For at beskytte kløerne går myreslugerne på siden af forfoden med kløerne vendende indad. Alle fire arter har en hale af næsten samme længde som kroppen. Hos den store myresluger er halen bagudrettet og med lange, grove hår. Hos de tre andre arter er halen en gribehale og er nøgen på undersiden. Pelsen er hos stor myresluger og tamandu-arterne tæt og grov, mens den hos dværgmyreslugeren er silkeblød. Farven er grålig til gulbrun med sorte tegninger.

Myreslugere lever i skov- og sumpområder og på åbne græsstepper, dværgmyreslugeren dog kun i tæt skov. Den store myresluger færdes udelukkende på jorden, mens dværgmyreslugeren tilbringer hele livet i trækronerne. De to tamandu-arter færdes både på jorden og i træerne. Myreslugere lever af myrer, termitter og andre insekter. De fanges med den lange tunge, der under fangsten vædes med et klæbrigt sekret, så insekterne hænger fast. Den store myresluger kan skyde tungen frem 150 gange i minuttet og kan på en dag sætte op til 30.000 myrer og termitter til livs.

Myreslugere lever alene og kommer kun sammen i parringstiden. Hos dværgmyreslugeren kan han og hun dog være fælles om opfostringen af ungen. Der fødes en enkelt unge efter en drægtighed på 130-190 dage, og ungen rider i de første måneder på hunnens ryg. Den største trussel mod myreslugerne er ødelæggelsen af deres levesteder. Pga. deres kraftige fødespecialisering er de meget sårbare over for ændringer i miljøet, og den store myresluger jages desuden af trofæjægere.