myreslugere

Myreslugerne udgør en stærkt specialiseret underorden af pattedyr inden for ordenen Pilosa, hvortil dovendyrene også hører. Sammen med dovendyr og bæltedyr danner de superordenen gumlere (Xenarthra). Myreslugerne omfatter to familier: dværgmyreslugerne (Cyclopedidae) med en slægt og syv arter samt stor myresluger og tamanduer (Myrmecophagidae) med to slægter og tre arter.

Der er stor variation i størrelsen. Mens dværgmyreslugerne har en kropslængde på ca. 16 cm og en vægt på ca. 300 g, kan stor myresluger (Myrmecophaga tridactyla) nå en kropslængde på 120 cm og veje op til 39 kg. Myreslugerne er udbredt i Syd- og Mellemamerika, fra det sydlige Mexico i nord til Paraguay og det nordlige Argentina i syd.

Myreslugere har et stærkt forlænget snudeparti og en rørformet mund, mest udpræget hos den store myresluger. De har ingen tænder, men er udstyret med en lang tunge, der hos den store myresluger kan strækkes 60 cm ud. Forlemmerne har kraftige, skarpe kløer, der bl.a. bruges til forsvar og til at åbne termitboer og myretuer med. For at beskytte kløerne går myreslugerne på siden af forfoden med kløerne vendende indad. Alle fire arter har en hale af næsten samme længde som kroppen. Hos den store myresluger er halen bagudrettet og med lange, grove hår, mens hos dværgmyreslugerne og tamanduerne er en gribehale, som er nøgen på undersiden. Pelsen er tæt og grov hos stor myresluger og tamanduerne, mens den hos dværgmyreslugeren er silkeblød. Farven er grålig til gulbrun med sorte tegninger.

Levestedet er hovedsagelig skov- og sumpområder samt åbne græsstepper. Dværgmyreslugerne findes dog kun i tæt skov. Den store myresluger færdes udelukkende på jorden, mens dværgmyreslugerne tilbringer hele livet i trækronerne. De to tamandu-arter færdes både på jorden og i træerne. Myreslugere lever af myrer, termitter og andre insekter. De fanges med den lange tunge, der under fangsten vædes med et klæbrigt sekret, så insekterne hænger fast. Den store myresluger kan skyde tungen frem 150 gange i minuttet og kan på en dag sætte op til 30.000 myrer og termitter til livs.

Myreslugere lever alene og opholder sig kun sammen i parringstiden. Hos dværgmyreslugerne kan en han og hun dog være fælles om opfostringen af ungen. Der fødes en enkelt unge efter en drægtighed på 130-190 dage, og ungen rider i de første måneder på hunnens ryg.

Den største trussel mod myreslugerne er ødelæggelsen af deres levesteder, og pga. deres kraftige fødespecialisering er de meget sårbare over for ændringer i miljøet. Derudover jages stor myresluger desuden af trofæjægere.