myoglobin

Myoglobin, iltbindende, jernholdigt protein, der tilhører familien af hæmoproteiner. Det findes i tværstribet muskulatur, hvor det tjener som depot for ilt, der indgår i muskelcellernes stofskifte.

Faktaboks

etymologi:
Ordet myoglobin kommer af græsk mys 'muskel' og globin.

Skeletmuskulaturen hos hvaler og sæler er særlig rig på myoglobin, der formodes at fungere som iltreserve under dykning. Myoglobin er opbygget af én polypeptidkæde, som ligner polypeptidkæderne i hæmoglobin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig